I mange år så vi, at virksomheder allerede havde en fysisk butik, hvorefter at de fik en webshop. Det er klart, at det i mange år var det mest normale, fordi før internettet havde man en fysisk butik, hvis man ville sælge til kunder.
Men i dag ser vi, at det går begge veje, og generelt set ser vi flere webshops, der skaber en fysisk butik fremfor den anden vej. Herudover starter mange også med at være store på sociale medier, før de opretter en webshop og herefter en fysisk butik. Der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på, men for mange er det lettere at starte online end at starte med en fysisk butik.
Det er nogle spændende tendenser, som vi ser i øjeblikket, hvor mange vælger at gå ’tilbage’ til en mere traditionel forretningsform.
Start med lidenskab
Du har sikkert hørt det før. Start med lidenskab/passion og så skal resten nok komme. Tidligere kunne dette være en farlig strategi, da en butik ofte kræver, at du har høje udgifter fra dag 1. Herunder at skriver under på en lang kontrakt med udlejer, som du er bundet til, hvis din virksomhed ikke får overskud.
Men i dag kan du starte med at lægge videoer op på sociale medier. Du kan holde fokus på din passion fremfor at skulle gøre den til en virksomhed med det samme. Et godt eksempel her er Simpelsurdej.dk. De har en relativ stor YouTube kanal, hvor de deler opskrifter på surdejsbagning.
Fordi det er gået så godt, har de i dag åbnet et såkaldt Surdej Studio i Viborg. Her vil de både optage video, men du kan også komme ind og få et lækkert brød.
Det er helt almindeligt i dag, at vi ser succes på sociale medier, hvorefter man kan åbne en forretning omkring det.
Hvor er det bedst at starte for en virksomhed?
Der er ikke noget rigtigt eller forkert sted at starte. Det kommer helt an på, hvad det er, at du gerne vil opnå. Samtidig kommer det også an på, hvor mange penge du vil bruge på din opstart. Du kan starte billigere med en webshop end med en fysisk butik.
Men hvis du f.eks. gerne vil have en kaffebutik eller café, så vil det være sværere at starte online, for så er der tale om en anden form for forretning. Derfor er det altid en god idé at sætte sig ned og lave en forretningsplan.
Om du starter en webshop eller fysisk butik, så bør du bruge de sociale medier, da det er god gratis reklame. I gamle dage var det ekstremt dyrt at starte med reklamer, hvor du i dag kan starte for ingenting pga. Facebook, Instagram og YouTube.